Pernille Lund og Minna Hoff Mortensen, medejere af Skott, Aalborg.
Da Pernille Lund og Minna Hoff Mortensen skulle købe sig ind i tøjbutikken Skott, var det et spørgsmål om finansiering. Men også om at kunne stole på bank og revisor, så de kunne være sikre på, at der var realisme i tingen.
”Vi har selv været med til at gøre virksomheden til det, den er i dag,” fortæller de, ”men for at købe skulle vi tro på, at den også har en fremtid på mindst 5 år med det samme resultat som hidtil.”
Samspillet med de to og henholdsvis bank og revisor er vigtigt, men endnu vigtigere er samspillet mellem dem og sælger, som stadig har en andel af virksomheden.